Fremtiden for bæredygtig emballage

Udvikling og innovation er vores drivkraft. Det gælder ikke mindst bæredygtig produktion af emballage, der kan løfte vores kunders producentansvar.

Få sektorer udvikler sig så dynamisk som emballageproduktion. Hos Norlip befinder vi os i krydsfeltet mellem på den ene side producenternes krav om emballager, der indgår optimalt i produktion og vareflow – og på den anden side krav om reduktion af miljø- og klimabelastningen.

Derfor afsøger vi hele tiden markedet for at skaffe materialer, der kan nedbrydes i naturen og alternativt materialer, der kan produceres i ressourcebesparende lukkede kredsløb, og som alligevel opfylder kundernes kommercielle krav.

EMBALLAGER I UDVIKLING

♻ Hos Norlip arbejder vi bl.a. med at udvikle et closed loop-kredsløb, hvor vi sorterer og recirkulerer affald. Spild fra produktionen indsamles og genbruges uden nogen form for kontaminering, så materialet sågar kan anvendes til emballage af fødevarer.

Med vores CO2-beregner gør vi det nemt for vores kunder selv at regne på det klimaaftryk, de afsætter gennem emballageproduktion – det illustrerer, hvordan valg angående tryk og materialer mv. er med til at påvirke aftrykket.

Det er et komplekst spørgsmål, og vi opfordrer dig til at tage os med på råd så tidligt som muligt i processen for at udnytte vores knowhow til din fordel.

I PAGT MED FN’S 17 VERDENSMÅL

Vores tilgang til bæredygtig produktudvikling, samvittighedsfuld produktion og stræben efter de optimale løsninger i forhold til klima, miljø og ressourceforbrug flugter med flere af FN’s 17 Verdensmål.

Verdensmål 7: Bæredygtig energi

Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst

Verdensmål 9: Industri, innovation og infrastruktur

Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund

Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion

Verdensmål 13: Klimaindsats

Verdensmål 17: Partnerskaber for handling

Vi ser ikke den aktuelle status som det endelig mål, men betragter snarere arbejdet med verdensmålene som en fortløbende proces.

Design & tryk med perspektiv for klimaet

Det er værd at tage et klimaperspektiv med i betragtning allerede i design- og planlægningsfasen. Du kan selv påvirke dit klimaaftryk.

Hos Norlip har vi både produktionsudstyr til og erfaring i at tilbyde præcisionstryk med op til 8 farver på din emballage. Her kan de kreative og æstetiske ønsker imidlertid blive en udfordring for den grønne profil.

Jo færre farver og jo mindre farvefelter, desto lavere bliver klimapåvirkningen. Det har vi indarbejdet som en del af vores CO2-beregner, men vi rådgiver dig naturligvis også gerne personligt om, hvordan du får det bedste udbytte med det mindst mulige aftryk.

Fornuft & Fakta

Mange forbrugere tænker intuitivt, at papirsposen er et mere bæredygtigt valg end plastposen. Men det er en opfattelse, der ikke nødvendigvis har hold i virkeligheden, når man medregner alle faktorer i regnestykket.

I de danske supermarkeder er plastposerne typisk lavet af LDPE-plasttypen. Ifølge en australsk undersøgelse koster det op mod fire gange så mange ressourcer at fremstille en papirspose sammenlignet med plast*.

Derudover kan plastposer typisk genbruges langt flere gange end papirsposer, som ofte kun bruges én gang. Endelig vejer papirsposer omkring otte gange mere end plastposer, hvilket øger transportudgifter til både levering og bortskaffelse.

https://carbonpositiveaustralia.org.au/paper-bags-vs-plastic-bags/

Grøn LDPE er et polyethylen-plastmateriale, som ikke adskiller sig fra den almindelige fossile LDPE-varianter, vi kender så godt – bortset fra. at 95 procent af basisråvaren i dette materiale stammer fra sukkerrør.

I og med at basisråvaren er sukkerrør, der er dyrket på marken. er materialet også markant CO2-reduceret. Ved at fremstille grøn LDPE reducerer vi derfor det CO2-fodaftryk, som disse emballager sætter på vores miljø væsentligt.

Materialet er godkendt til direkte kontakt med fødevarer og kan erstatte alle de fossile PE emballager vi leverer i dag!

Hos Norlip har vi tidligere testet og screenet en spændende råvare specielt tilpasset medicinalvareindustrien. Råvaren er en Medical Grade fra Ineos – PH22D630. Denne råvare opfylder de meget høje krav og direktiver som kræves i farmaceutiske og medicinske virksomheder.

Eltex® MED – PH22D603 kan vi nu tilbyde i vores pose- og foliesortiment. Kontakt os for at høre nærmere.

Hos Norlip har vi investeret i den nyeste teknologi inden for laserperforering udelukkende til at fremstille EMAP-folie (som står for Equilibrium Modified Atmosphere Packaging).

Det er folier med meget små og meget få huller til at kontrollere iltmængden inde i selve emballagen. Laserperforeret pakkefolie kan på den måde – og under kontrollerede forhold – forøge holdbarheden af bl.a. frugt og grønt med helt op til 8-10 dage.

Kontakt os, og hør mere om fordelene.

Der forskes og eksperimenteres intenst og konstant blandt de store producenter af plastikråvarer, og der kommer hele tiden nye typer råvarer på markedet, ligesom der lanceres nye produktionsmetoder.

Norlip A/S har en række erklærede målsætninger, og en af dem er at drive en innovativ produktionsvirksomhed, der er fremme på markedet. Derfor er vi konstant opmærksom på nyheder fra vores leverandører, både fra vores råvare- og maskinleverandører.

Vi kører med jævne mellemrum test på nye råvaretyper og ind i mellem konstrueres der folier til specifikke opgaver på basis af et mix af specielle råvarer i samarbejde med vores leverandører. Lad os holde dig opdateret om nyt til netop din produktion.

Tilsætning af Photo- & Oxodegradable kan gøre konventionel plast lettere nedbrydelig, så sollys og ilt fremskynder nedbrydning af posen i naturen. Photo- & Oxodegradable tilsættes i små mængder – typisk 2-3 procent – til den konventionelle plast under fremstillingsprocessen.

Metalocenefolier er fremstillet af Exxons Exceed råvarer, der igen er udviklet som et mix af råvarer. Målet med denne folie er at tilbyde en erstatning for PP- og OPP-folier. PP- og OPP-folier har nemlig visse ulemper. De kan fx ikke bruges i frugt- og grøntpakkerier, når temperaturen kommer under 5-8 grader. De kan også være dyrere at fremstille.

Derudover vil vi gerne tilbyde en folie, der er både stærkere og billigere, og det har givet den moderne metalocenefolie et gennembrud. Vi bruger den således til næsten halvdelen af vores produktion af wicketposer (automatpakkeposer).

Folien kan reduceres med 15-20 procent i tykkelse på grund af dens store styrke. Folien har en høj kontakttransparens og en meget høj glans i overfladen. Det bevirker også, at tryk på denne folie fremstår klart og glansfuldt.

Metalocenefolier bruges også til andre typer af poser som almindelige sidesvejste poser og til helt tynde bæreposer.

Hvad har vi ellers i posen?
Ring 4615 1400, eller skriv: