Branchetilpassede emballageløsninger
Norlip har årtiers erfaring med emballageløsninger tilpasset særlige segmenter og brancher. Kontakt os, og hør mere om, hvad vi kan tilbyde til netop dine behov.
Emballage er aldrig bare emballage. Der er en bred vifte af materialer, metoder og særlige produktioner, der kan tilpasse emballage, indpakning og værnemidler til hvert segment eller branche.
Herunder fortæller vi mere om nogle af de nøglesegmenter, vi udvikler og arbejder for hos Norlip. Vi glæder os til at møde dig og levere en personlig præsentation af dine valgmuligheder.
FØDEVARER
– sikkerhed frem for alt
Fødevaregodkendte emballager med fuld dokumentation og høj leveringssikkerhed er en vigtig disciplin for Norlip. Hos os kan du trække på værdifuld erfaring på området, undgå fejltagelser og få en løsning, der både omkostnings- og miljømæssigt er langt fremme. Vi har gennem årene arbejdet tæt sammen med en række af landets store fødevareproducenter, og den knowhow kan du få del i.
I en dialog med dig afdækker vi, hvilken type fødevarer, emballagen skal bruges til, hvor længe og i hvilke miljøer. Ofte har vi konkrete forslag til, hvordan emballage kan bidrage til et optimeret flow og til mindre madspild. Endelig kan vi – som de eneste – tilbyde en closed loop-produktion med genbrug af materialer, som er godkendt til fødevarer.
Relevante certificeringer:
- FSSC 22000
Typiske produkter:
- Pakkeposer
- Systempakkeposer
- Kartonforinger
- Closed loop-produktioner
- Med og uden tryk
MEDICINAL
– hygiejne og compliance
Få brancher er så præget af strenge compliancekrav og stramme retningslinjer som medicinalbranchen. Det er helt naturligt – og meget betryggende – men som partner i emballage kræver det dyb indsigt i området at levere til virksomheden i dette krævende segment. Det gælder ikke mindst krav om hygiejne, sporbarhed og dokumentation.
Hos Norlip kender vi forordningerne til fingerspidserne, og vi ved, hvor altafgørende det kan være, at emballagen er korrekt, kan rumme de rette oplysninger og er egnet til emballering af netop dette lægemiddel eller udstyr. Vi har naturligvis certificeringerne på plads og ser frem til at bidrage til din udvikling og logistik med en optimeret løsning.
Relevante certificeringer:
- FSSC 22000
- Renrumsproduktion klasse D
Typiske produkter:
- kartonforinger
- Specialproduktioner
- Poser i diverse størrelser
DETAILHANDEL
– en branche i udvikling
Den første tanke, de fleste får, når talen falder på emballager til detailhandelen, er som regel de klassiske bæreposer i plast. Men selv om brugen af netop plastbæreposer i dag er vigende, så er selve detailsektoren inde i en stærk udvikling, der ikke mindst bliver accelereret af den hastigt voksende e-handel.
Det mærker vi hos Norlip, hvor forsendelsesposer af alle størrelser og typer fylder stadigt mere. Det har været med til at udfordre kreativiteten med brug af permanent eller genoplukkelig tape, udstansede greb, tryk i op til 8 farver, integrerede plastlommer til fragtsedler og meget mere, der kan lette ekspeditionen af ordrer. Vi udformer gerne den ideelle forsendelsespose til dig.
Relevante certificeringer:
- FSSC 22000
- Produkter med recirkulation
- Closed loop-produkter
Typiske produkter:
- Bundsvejs/sidesvejs
- Bæreposer
- Folier/pakninger
- Pakkeposer
- Poser med forsegling/tapeluk
INDUSTRI
– bred vifte af emballage og folier
Fremstillingsindustri er en uhyre bred gruppe af virksomheder med så forskellige behov på emballagesiden, at man næsten ikke kan tale om en enkelt branche. Det omfatter pallehætter, emballagefolier af alle typer, affaldssække, værnemidler og meget, meget mere – og hos Norlip er vi sparringspartner og leverandør af det meste.
De fleste fremstillingsvirksomheder står over for udfordringer som stigende råvarepriser, strammere miljøregler og krav fra flere sider om også at mindske klimaaftrykket, deres produktion står for. Det ved vi hos Norlip, for vi er jo selv en fremstillingsvirksomhed, der ved, hvor skoen trykker. Tal med os om brugen af miljøvenlige materialer, der tæller som en forbedring i virksomhedens grønne regnskab.
Relevante certificeringer:
- FSSC 22000
- Produkter med recirkulation
Typiske produkter:
- Pallehætter
- Kartonforinger
- Folier og laminater
- Standardposer på lager – div. størrelser
SPECIALPRODUKTIONER
– frihed uden grænser
Det kan lyde som en kliché, at man som virksomhed i dag skal være fleksibel og omstillingsparat, men for os i Norlip er det en leveregel og et meget konkret mål. Vi kan hurtigt omstille produktionen og levere omkostningseffektive løsninger – også inden for nicheprodukter og ved midlertidige behov.
Et eksempel fra sundhedssektoren er specialposer, der kan bruges til det udstyr, der skal medbringes på operationsstuen. Eller vores omstilling til produktion af værnemidler under coronakrisen. Her kunne vi hurtigt skifte spor og imødekomme behovet for blandt andet engangsforklæder. Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har meget specialiserede behov og mangler med- og modspil til at føre dine planer ud i livet.
Relevante certificeringer:
- FSSC 22000
Typiske produkter:
- Efter ordre og ønsker
- Egen værktøjsfremstilling
- Produkteksempel: Engangsforklæder
- Tilpasses på forespørgsel